Tigeroak
Koncertsalen
13. november 2026 KL. 20.00
Tigeroak indtager Koncertsalen med deres svævende fusion af 00’ernes neo-soul, elektronisk ambience og akustisk jazz. Med hjertestrømmende vokal og organiske melodier inviterer duoen publikum ind i et nærværende univers af venskab og poetisk fortælling.
Enhver, der ønsker at læne sig ind i 00’ernes neo-soul, elektronisk futuristisk ambience, akustisk jazz og poetisk lyrik, kan smelte sammen i lyden af Tigeroak. En lyd, de ønsker at dele med dig - lyden af dem og deres venskab. Kollektiv skabelse i et organisk og genrebrydende udtryk som dette er et sjældent fund.
Med vokalen i front, der virker til at strømme direkte og ubesværet fra hjertet, skaber bandet melodier og atmosfærer så let, at musikken ofte lyder svævende og organisk, som drømme eller minder. Tigeroak lukker publikum ind i deres historie igen og igen, og man får lov til at høre om venskab, usikkerhed og udviklingen op igennem ungdommen. De har fulgtes ad siden deres første udgivelse i 2019. Uerfarne og ærlige var de, men lige så ambitiøse fra starten, som de er i dag.
På vejen til 2026 har de modtaget to DMA-nomineringer og vundet én af dem for Årets Jazzsingle med sangen “Living and Living”, også navnet på deres debutalbum fra 2023. De har rejst jorden rundt for at spille og skrive musik. De har modtaget stjerner og hjerter: fem hjerter fra Politiken og seks stjerner fra GAFFA for deres livekoncerter, blandt andet deres First Days-koncert på Roskilde Festival 2024. Deres debutplade er indspillet i Abbey Road Studios i London, og Kina, Frankrig, Norge og Schweiz er lande, Tigeroak har haft på deres tourplakater.
Tigeroak dyrker nærvær og tilstedeværelse på scenen. De arbejder frit og intuitivt med sangskrivning og lader sig kun lede af deres kunstneriske inspirationer, deres venner og hinanden.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.


