DR Big Band præsenterer Robinson Khoury
Studie 2
12. februar 2027 KL. 20.00
Den unge franske jazzkomet Robinson Khoury sprænger alle musikalske grænser med sit virtuose basunspil og sin ekvilibristiske vokal. Her kan du opleve ham for første gang på dansk jord i en aften fuld af spritnye toner, skrevet specielt til DR Big Band og arrangeret af aftenens dirigent, Jochen Neuffer.
”Robinson Khoudry berører det sublime”.
Sådan skrev et førende fransk jazzmagasin for nylig om trombonisten Robinson Khoury, som også er blevet kaldt ”en ekstremt begavet musiker” i avisen Libération.
Her er muligheden for at opleve nerven, kemien og nysgerrigheden, når den unge franske multikunstner for første gang møder DR Big Band – uden sikkerhedsnet og med maksimal kunstnerisk frihed.
Aftenen er fuld af helt nye toner, der trækker musikalske tråde til bl.a. verdensmusik, klassisk musik, grooves, improvisation og Khourys egne libanesiske rødder.
I centrum på scenen er Khourys virtuose og visionære basunspil, men også hans bløde og ekspressive vokal, der bevæger sig frit mellem sang, lyd og stemning.
Sammen med DR Big Bands stærke sound og Jochen Neuffers skarpe arrangementer og direktion venter en koncert, hvor alt kan ske – en sjælden mulighed for at opleve en af Europas mest spændende unge jazzkunstnere lige nu.
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Kunstnere

DR Big Band
Orkester

Jochen Neuffer
Dirigent

Robinson Khoury
Basun

