DR Juniorkoret feat. Friða Saiya
Studie 2
18. april 2027 KL. 13.30
flere datoer
Oplev DR Juniorkoret live i Studie 2 sammen med det dansk-færøske stjerneskud Friða Saiya, som vandt prisen P3’s Næste ved P3 Guld 2026. En aften fuld af stærke unge stemmer, nordiske toner, kraftfuld korsang og kendte hits af bl.a. The Minds of 99, Adele og Lukas Graham.
DR Juniorkoret har fået et enormt publikum i de senere år. Over syv millioner har set korets videoer på sociale medier, og de unge sangere er kendt for deres smittende energi, stærke sangstemmer og body percussion, hvor hele kroppen er med.
Sidste år optrådte DR Juniorkoret bl.a. til DR’s Top100-finale og på Roskilde Festival, og til efteråret kan du følge sangerne i en ny tv-serie på DR Ultra.
I foråret 2027 indtager DR Juniorkoret igen Studie 2 til deres helt egen koncert – sammen med en spændende musikalsk gæst, den 20-årige sanger og sangskriver Friða Saiya, der netop har vundet prisen P3’s Næste ved P3 Guld.
Med færøske rødder og et stærkt, personligt greb om popmelodier har Friða på kort tid markeret sig som et af de mest lovende nye navne på den danske musikscene. Denne aften møder hun DR Juniorkoret med sine tre sange Min egen værste ven, To lanterner og Søvnløs, som arrangeres specielt til koret i anledning af koncerten.
Resten af koncerten er formet som korets egen rejse gennem naturens elementer – fra sne og stille skønhed til flammer og silende regn i numre som Under din sne af The Minds of 99, Adeles Set Fire to the Rain og Lukas Grahams 7 Years.
Der venter også stemningsfuld kormusik i Ola Gjeilos Days of Beauty og Katerina Gimons intense korværk Fire – og selvfølgelig giver koret også smagsprøver på deres særlige body percussion, som er blevet korets varemærke både live på scenen og på sociale medier.
I spidsen for koret er Susanne Wendt.
Program
Program - Oplev bl.a.
Under din sne (Minds of 99)
Set fire to the rain (Adele)
Seven years (Lukas Graham)
Days Of Beauty (Tekst Emily Bronté , Musik Ola Gjeilo)
Fire (Katerina Gimon)
Varighed 1 time
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Kunstnere

Friða Saiya
Sanger

DR Juniorkoret

Susanne Wendt
Dirigent
