En Hyldestkoncert til Brian Wilson & The Beach Boys
Koncertsalen
09. maj 2027 KL. 20.00
Fire af Danmarks stærkeste stemmer hylder og fortolker Brian Wilson, hjertet og hjernen bag de mesterlige The Beach Boys.
Med afsæt i Brian Wilsons og The Beach Boys’ uforlignelige sangkatalog tager Anders Blichfeldt, Bjørn Fjæstad, Christian Hjelm og Kira Skov publikum med på en musikalsk rejse gennem nogle af de mest ikoniske sange i pophistorien. Fra de solbeskinnede klassikere som Surfin’ U.S.A. og Good Vibrations til de dybtfølte mesterværker som God Only Knows og Wouldn’t It Be Nice. Koncerten er en levende og helstøbt hyldest til en kunstner, hvis musik stadig rører og samler generationer.
”Brian Wilsons kompositioner er ikke bare musik for mig, men et sted jeg ofte søger hen. Et rum, hvor melodier og harmonier løfter og bevæger én på samme tid” fortæller Christian Hjelm.
Som en særlig forbindelse til originalen medvirker to markante musikere fra Brian Wilsons egen inderkreds: Darian Sahanaja, mangeårig samarbejdspartner og en central del af Wilsons liveband siden 1999, samt Randell Kirsch, der turnerede med The Beach Boys i mere end et årti.
Lineup
Anders Blichfeldt
Bjørn Fjæstad
Christian Hjelm
Kira Skov
Darian Sahanaja
Randell Kirsch
Troels Skjærbæk
Mikkel Damgaard
Jesper Bo Hansen
Søren Koch
Mads Andersen
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.


