Jo Koy:
Just Being Koy Tour
Koncertsalen
18. maj 2027 KL. 19.30
Den internationale stand-up-sensation Jo Koy vender tilbage til Danmark, når han indtager scenen i DR Koncerthuset med sit helt nye show Just Being Koy.
Nu får publikum endnu en mulighed for at opleve komikeren, der fylder arenaer og sale verden over, når han vender tilbage til København med et helt nyt show.
Jo Koys stand-up tager ofte afsæt i hans familie, hans filippinsk-amerikanske baggrund og de små hverdagsøjeblikke, som han formår at gøre universelle. Hans varme historiefortælling og energiske scenetilstedeværelse har gjort ham til en af verdens mest populære komikere, og år efter år placerer Pollstar og Billboard ham blandt de ti bedst sælgende standupkomikere på verdensplan.
Siden Jo Koy første gang gik på scenen på en lille café i Las Vegas, er det gået stærkt. Han brød igennem internationalt efter optrædener i blandt andet The Tonight Show med Jay Leno og som fast gæst i over 140 afsnit af Chelsea Lately. Siden har han medvirket i en lang række amerikanske talkshows, herunder The Tonight Show Starring Jimmy Fallon og opbygget en imponerende række af anmelderroste comedy-specials på Comedy Central og Netflix.
Ved siden af stand-up har Jo Koy markeret sig som skuespiller, producer og forfatter. Han stod bag og medvirkede i spillefilmen Easter Sunday, der er inspireret af hans egen opvækst, har lagt stemme til flere animationsfilm og udgivet bestseller-memoiren Mixed Plate: Chronicles of an All-American Combo.
Danske fans kan glæde sig til igen opleve Jo Koys karakteristiske blanding af selvironi, skarpe observationer og hjertevarme fortællinger, når han indtager DR Koncerthuset med Just Being Koy - et helt nyt show fra en komiker, der fortsætter med at sætte nye standarder på den internationale stand-up-scene.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.



