moi Caprice
Koncertsalen
14. april 2027 KL. 20.00
I foråret 2027 er det 25 år siden moi Caprice debuterede med EP’en Daisies & Beatrice, hvorfra nummeret Daisies blev et stort hit på P3 og varslede om en stribe radiohits og anmelderroste albums i de kommende år. Det fejres med en stor koncert i Koncertsalen, hvor bandet spiller alle sine største hits og kan opleves med gæster på scenen.
Op gennem 00’erne markerede moi Caprice sig som en af Danmarks stærkeste indiepopgrupper med hits som Artboy Meets Artgirl, To The Lighthouse, My Girl You Blush og Drama Queen. Deres fire albums Once Upon a Time in the North (2003), You Can’t Say No Forever (2005), The Art of Kissing Properly (2006) og We Had Faces Then (2008) høstede rosende anmeldelser, og i 2007 modtog bandet en Steppeulv-pris som bedste danske gruppe.
Efter små ti års pause vendte moi Caprice i 2020 tilbage til den danske musikscene med albummet Becoming Visible og har siden udsendt yderligere to albums: Nine Lives (2022) og Vermilion Sands (2025). Udgivelserne har genplaceret moi Caprice som et af Danmarks stærke navne inden for indiepop.
Når gruppen for første gang betræder Koncertsalens scene, glæder de sig til at fejre de 25 år sammen med deres trofaste fans. Publikum kan se frem til en aften med masser af de store hits fra bandets flotte karriere og særlige gæster på scenen.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.


