Find dit koncertmatch
Hvis du er i tvivl om, hvilken koncert du skal vælge og ikke har en direkte linje til Frederik Cilius, så prøv vores koncertvælger og find dit match.
Overskrift
Nedenfor kan du gå på opdagelse i sæsonens koncerter, hvor vi har prøvet at opdele dem i forskellige..
Musik, du sikkert kender
Har du lyst til at opleve symfonisk musik, men er ikke sikker på, hvor du skal starte? Vi har samlet en række koncerter, der er lige ned i smørhullet af klassisk velklang med tidløse værker af Mozart, Mendelssohn, Beethoven og Tjajkovskij – så dyk ned i vores udvalg af klassiske koncerter her.
Romantisk
Hvis du trænger til at blive rørt af musik med store følelser fulde af længsel og lidenskab, så har vi samlet et udvalg til dig. Fra Wagners eventyr til Respighis kærlighedserklæring til Rom og dramatisk trekantsdrama i Pelléas & Mélisande.
Visionære værker og fortællinger
Her er et udvalg af koncerter, hvor musikken vil vække dine sanser og ruske op i dig. Oplev musik ingen har hørt før, når den suveræne violinist Hillary Hahn opfører en helt ny violinkoncert. Eller få åbnet sindet med Turangalîlla, et vanvittigt værk, der er berusende og forførende, skræmmende og smuk.
Klaver og violin
Er du vild med klaverets kraft eller violinens varme klang? Her får du begge i centrum – enten i samspil med hele orkestret eller i mere intime øjeblikke. Fra romantiske mesterværker til nye toner byder sæsonen på store solistøjeblikke.
Orkestrets egne stjerner
I disse koncerter træder nogle af DR Symfoniorkestrets egne musikere frem som solister. Det er en særlig oplevelse, når en musiker, du normalt ser midt i orkestret – eller måske kender fra Den klassiske musikquiz – står i centrum og lader sit instrument fortælle hele historien.
Musik med store stemmer
Holder du af klassisk musik med sang? Her smelter orkestrets klang sammen med smukke stemmer, når DR Koncertkoret og stærke solister indtager scenen. Fra storslåede korværker til rørende arier og intime sange – det er her, stemmen får lov at fylde.
Lad dig inspirere af Frederik Cilius