Copenhagen Jazz Festival 2026
DR Koncerthuset byder på et stærkt program med både internationale ikoner, dansk jazz i særklasse og gratis udendørs koncerter.
Jazz-festivalen finder sted 3. - 12. juli.
Program
Krydsklange III
Koncerttemaet Krydsklange III bygger videre på succesen fra 2024 og byder på nye, genrebrydende møder mellem klassisk musik og jazz.
Her er koncerterne, der er en del af Krydsklange III.
Jazz i Klangbar
Klangbar er DR Koncerthusets egen røde containerbar lige ved hovedindgangen. Under Copenhagen Jazz Festival kan du nyde jazzkoncerter i det fri og slukke tørsten med forfriskninger fra baren.
Entré er gratis - så kom i god tid og find din plads i solen!
Purpur
3. juli kl. 15.30-17.00
Purpur er et orkester bestående af syv unge kvinder med individuelle, musikalske baggrunde inden for jazz, pop og folk. I maj vandt de JazzDanmarks Jazzkonkurrence. Sammen skaber de et udforskende lydbillede, hvor dansksprogede tekster og melodiske blæserarrangementer møder pulserende rytmer.
Ned Ferm Trio
3. juli kl. 18.00-19.30
4. juli kl. 19.00-20.30
Amerikansk fødte / dansk uddannede Ned Ferm er en vidtfavnende musiker. Han har igennem de seneste år været tæt knyttet til det danske jazzmiljø, og har bl.a spillet med Steffen Brandt, Poul Dissing, Kira Skov, Steen Jørgensen, Nikolaj Nørlund og mange flere.
Christina Von Bülow Trio
8. juli kl. 18.00-19.30
Christina von Bülow Trio er et af de mest fremtrædende kammermusikalske jazzensembler på den danske jazzscene. Trioen spiller musik for folk med hang til det varme, lyriske og melodiske.
Bilal Irshed Trio
10. juli kl. 18.00-19.30
Den imponerende oud-ekvilibrist Bilal Irshid viderefører ikke kun sin egen musikarv, men skaber også nye lyde og harmonier i sin trio, hvor nordiske basgange og cubanske rytmer møder smukke arabiske traditioner.
BATUKIZER DJs
11. juli kl. 19.00-20.30
BATUKIZER DJs tager publikum med på en varm og dansabel rejse gennem brasilianske rytmer, tropiske musikperler og håndplukkede tracks fra hele verden. Bag projektet står Rasmus fra Danmark og Carla fra Brasilien.
Tilmeld dig DR Koncerthusets nyhedsbrev
Gå ikke glip af nye koncerter, store oplevelser og særlige tilbud. Tilmeld dig DR Koncerthusets nyhedsbrev og få adgang til presale og eksklusive fordele.





