Rasmus Bruun og Frederik Cilius læser DRSO sæsonbrochuren

Hvilken symfoni-pige er du?

Er du til svulstigt, senromantisk trekantsdrama, musik du allerede kender, eller ved du ikke, hvor du skal starte?

DR Symfoniorkestrets 100 års jubilæumssæson er fuld af store koncertoplevelser. Prøv vores koncertvælger og find dit koncertmatch, eller gå på opdagelse i sæsonens koncertkategorier.

DR Symfoniorkestrets 100-års jubilæum markeres sammen med en række enestående stjernekunstnere og betydningsfulde værker gennem hele sæsonen. Der kommer verdensstjerner som violinisten Hillary Hahn, den karismatiske tenor Jonas Kaufmann og legendariske dirigenter som Herbert Blomstedt og Esa-Pekka Salonen. Ifølge både internationale og danske anmeldere har DR Symfoniorkestret i disse år et ”verdensklasse-niveau”.

Fabio Luisi dirigerer
Foto: Christian Larsen

Find dit koncertmatch

Hvis du er i tvivl om, hvilken koncert du skal vælge og ikke har en direkte linje til Frederik Cilius, så prøv vores koncertvælger og find dit match.

Prøv koncertvælgeren

Vælg dine koncerter

Her får du et samlet overblik over sæsonen 2025-26, så du nemt kan finde den koncertoplevelse, der passer bedst til dig.

Musik, du sikkert kender

Har du lyst til at opleve symfonisk musik, men er ikke sikker på, hvor du skal starte? Vi har samlet en række koncerter, der er lige ned i smørhullet af klassisk velklang med tidløse værker af Mozart, Mendelssohn, Beethoven og Tjajkovskij – så dyk ned i vores udvalg af klassiske koncerter her.

Romantisk

Hvis du trænger til at blive rørt af musik med store følelser fulde af længsel og lidenskab, så har vi samlet et udvalg til dig. Fra Wagners eventyr til Respighis kærlighedserklæring til Rom og dramatisk trekantsdrama i Pelléas & Mélisande.

Visionære værker og fortællinger

Her er et udvalg af koncerter, hvor musikken vil vække dine sanser og ruske op i dig. Oplev musik ingen har hørt før, når den suveræne violinist Hillary Hahn opfører en helt ny violinkoncert. Eller få åbnet sindet med Turangalîlla, et vanvittigt værk, der er berusende og forførende, skræmmende og smuk.

Klaver og violin

Er du vild med klaverets kraft eller violinens varme klang? Her får du begge i centrum – enten i samspil med hele orkestret eller i mere intime øjeblikke. Fra romantiske mesterværker til nye toner byder sæsonen på store solistøjeblikke.

Orkestrets egne stjerner

I disse koncerter træder nogle af DR Symfoniorkestrets egne musikere frem som solister. Det er en særlig oplevelse, når en musiker, du normalt ser midt i orkestret – eller måske kender fra Den klassiske musikquiz – står i centrum og lader sit instrument fortælle hele historien.

Musik med store stemmer

Holder du af klassisk musik med sang? Her smelter orkestrets klang sammen med smukke stemmer, når DR Koncertkoret og stærke solister indtager scenen. Fra storslåede korværker til rørende arier og intime sange – det er her, stemmen får lov at fylde.

Lad dig inspirere af Frederik Cilius