Copenhagen Jazz Festival i DR Koncerthuset

Når Copenhagen Jazz Festival ruller hen over byen, er København som forvandlet. Over alt spiller musikken: På torve og i byens parker, på jazzklubberne og nye interimistiske scener, i teatre og på museer og – ikke mindst – i DR Koncerthuset.

DR Koncerthuset danner ramme om nogle af Copenhagen Jazz Festivals absolutte hovednavne i Koncertsalen, fremtidens store jazznavne i Studie 2 og Live Jazz i Klangbar.

Dette års udgave finder sted fra den 5.-14. juli 2024.

FUTURE SOUND OF JAZZ

Future Sound of Jazz opstod som Copenhagen Jazz Festivals tema for mødet mellem elektronisk musik og jazz.

Nu mere end 25 år senere har Future Sound of Jazz udviklet sig til et tema for fremtidens store jazznavne – de mest aktuelle, anmelderroste og nytænkende komponister og producere i jazzen og dens beslægtede genrer. Temaet afspejler de kunstneriske og globale sociokulturelle strømninger, der omfatter musikalske og produktionsmæssige nybrud og forholder sig til verden omkring os.

Program: Live Jazz i Klangbar

30. JUNI KL. 18.00-19.30: JESPER LØVDAL TRIO

Jesper Løvdal er en af landets mest alsidige saxofonister, der spiller alt fra traditionel jazz til free og avantgarde. Han er kendt fra bandet Hvad Er Klokken, og spiller også med Daimi og Niels Jørgen Steen.

3. JULI KL. 18.00-19.30: CHRISTINA VON BÜLOW TRIO

Altsaxofonisten Christina von Bülow er med sit melodiske spil højt skattet på den danske jazzscene, hvor hun har huseret i næsten tre årtier. Hendes far var jazzguitaristen Fritz von Bülow, og musikken fylder i det hele taget meget i Bülow-familien.

4. JULI KL. 18.00-19.30: PELLE VON BÜLOW TRIO

Pelle von Bülow er trods sin unge alder en af Danmarks bedste og mest efterspurgte jazzguitarister, modtager af Tivoli Jazz Pris i 2020 og en ledende figur på den yngre danske jazzscene. Mor er saxofonisten Christina von Bülow, og far er Anders Jacobsen, der spiller trombone og komponerer børnejazz.

5. JULI KL. 18.00-19.30: BILAL IRSHED TRIO

Den imponerende oud-ekvilibrist Bilal Irshid viderefører ikke kun sin egen musikarv, men skaber også nye lyde og harmonier i sin trio, hvor nordiske basgange og cubanske rytmer møder smukke arabiske traditioner.

6. & 7. JULI KL. 18.00-19.30: NED FERM TRIO

Amerikansk fødte / dansk uddannede Ned Ferm er en vidtfavnende musiker. Han har igennem de seneste år været tæt knyttet til det danske jazzmiljø, og har bl.a spillet med Steffen Brandt, Poul Dissing, Kira Skov, Steen Jørgensen, Nikolaj Nørlund, Jakob Bro, Hugo Rasmussen, Kresten Osgood, Bent Jædig, Jens Winther og mange flere.

8. JULI KL. 18.00-19.30: LIS WESSBERG QUARTET

Med sit virke som en fremragende kvindelig trombonist, komponist og bandleder, er Lis Wessberg ganske unik på den danske jazzscene. Denne lørdag aften på Klangbar skal vi opleve hende i et udpræget brasilianske musikunivers, bl.a. i selskab med pianisten Steen Rasmussen.

KLANGBAR UNDER COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL SIDSTE ÅR

Foto: Christian Larsen