Cécile McLorin Salvant
CJF 2024
Koncertsalen
04. juli 2024 KL. 20.00
Den tredobbelte Grammy-vindende vokalist Cécile McLorin Salvant er én af sin generations største stemmer. Varm op til Copenhagen Jazz Festival 2024 med en af moderne jazz’ mest spændende kunstnere i Koncertsalen.
Cécile McLorin Salvant vender tilbage til DR Koncerthuset, efter at hun sidste år tog det danske jazzpublikum med storm sammen med DR Big Band og Miho Hazama.
“You get a singer like this once in a generation or two,” har den amerikanske bigbandleder og trompetist Wynton Marsalis fortalt. Cécile McLorin Salvant er en af den moderne jazz' mest begavede vokalister og historiefortællere, der trækker linjer fra legender som Ella Fitzgerald, Sarah Vaughan og Diana Reeves op til nutidens multikulturelle jazzscene.
Hun er født og opvokset i Miami, Florida, datter af en fransk mor og en haitiansk far – et ophav der blandt andet er kommet til udtryk i hendes tekster, der både rummer fransk, engelsk, occitansk og haitisk.
Cécile McLorin Salvant er hædret med en række ærefulde priser og udmærkelser og vandt med tre albums i streg kategorien Best Jazz Vocal Album ved de amerikanske Grammy Awards.
Med sine to seneste album – den anmelderroste ”Ghost Song” (2022) og den mangefarvede opfølger “Mélusine” (2023) – har Cécile McLorin Salvant igen markeret sig som en enestående skikkelse, der ubesværet formår at bygge bro mellem blues, barok- og folkemusik, teater og klassiske jazzdyder,
Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset er stolte af at kunne danne rammen om et besøg fra et af moderne jazz’ nye verdensnavne.