Efterklang - 'The Makedonium Band'

Studie 2

23. marts 2024 KL. 15.00

Event er afholdt

Efterklang - 'The Makedonium Band'

film + concert - extra event

Event er afholdt

Studie 2

23. marts 2024 KL. 15.00

flere events

om eventen

Efterklang bringer deres næsten 30 personer store, nye makedonske band til DR Koncerthuset under CPH:DOX til et særarrangement med koncert samt visning af den helt nye dokumentarfilm “Efterklang: The Makedonium Band” af instruktør Andreas Johnsen. Det danske band besøgte sidste Koncertsalen i 2019, hvor de spillede to udsolgte koncerter.

Efterklang - The Makedonium Band byder på enestående koncert- og filmoplevelse under CPH:DOX.

Aftenen starter med en filmvisning af dokumentaren ‘Efterklang: The Makedonium Band’ instrueret af Andreas Johnsen (varighed 80 minutter). Instruktør Andreas Johnsen har flere gange tidligere deltaget på CPH:DOX, senest i 2013 med festivalens åbningsfilm ‘Ai Weiwei: The Fake Case’.

Efter filmvisningen er der koncert med The Makedonium Band som består, udover de tre Efterklang-medlemmer, af 25 musikere fra den virtuose og spraglede makedonske musikkultur – heriblandt et fænomenalt kvindekor og de to maestros Stefje Stojkovski og Dejan Spasovic, der spiller på instrumenter, du med stor sandsynlighed aldrig har set eller hørt før. Koncerten byder på både nye og klassiske Efterklang-sange samt lokale makedonske sange og jams i svimlende takter.

CPH:DOX skriver følgende om Andreas Johnsen's nyeste dokumentarfilm:

EFTERKLANG: THE MAKEDONIUM BAND – charmerende rundtur i den makedonske musik-verden og fascinerende indblik i den kreative proces hos det evigt udforskende danske band Efterklang.

20 år inde i deres musikalske levetid har Efterklang fået en ide: de vil til Nordmakedonien og bruge en uge på at sammensætte et band med lokale musikere, så de kan lave en performance foran det arkitektonisk vanvittige monument Makedonium, der hylder landets frihed og uafhængighed. Mere har de tre musikere ikke planlagt, da de lander i hovedstaden Skopje og begynder at uddele flyers for at skaffe medlemmer til deres nye band. Anført af deres hyper-energiske ven og guide, Grga, bliver de trukket ud ad hovedstaden, ud på landet, op i bjergene og hele vejen til den politiske top i deres søgen på allierede og på landets særegne folkemusikkultur. Med sit skarpe blik for drama og detajler har instruktøren Andreas Johnsen (’Ai Weiwei: The Fake Case’, ’Kidd Life’, ’Bugs’ m.fl) skabt en herlig rundtur i Balkanlandets musikalske kultur og et dyk ind i den alternative, kreative proces hos et af Danmarks mest udforskende bands, hvor der ikke bliver set skævt til en, hvis man pludselig tager sin hjemmelavede sækkepibe, lavet af mavesækken fra en ged, frem midt i en øver.

EFTERKLANG UDTALER:

“Vi er så taknemmelige for, at det her kan lade sig gøre og har samtidig en helt ublu fornemmelse af, at det bliver en uforglemmelig oplevelse for publikum og alle på scenen. Vi glæder os til, at filmen bliver vist og til at samle det her fantastiske orkester igen. Da vi spillede sammen første gang foran Makedonium monumentet oppe i bjergene i den lille by Kruševo, føltes det som noget langt større end bare en koncert. Det var som en magisk og smuk manifestation af kreativitet og gæstfrihed. Det mindede os om, hvorfor vi elsker musik, og hvor samlende det kan være. "Et stærkt øjeblik som vi ser frem til at dele med publikum.”

Om Efterklang
Siden deres debut i 2003 har Efterklang udgivet en række anmelderroste album og turneret internationalt med deres både inkluderende og eksperimenterende musik, der på innovativ vis fusionerer elementer fra pop, indie-rock, post-rock og elektronisk musik.

Efterklang består af de tre barndomsvenner Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg. Derudover inviteres andre musikere og kreative kræfter ind i kortere og længere perioder, hvor de får frihed og ansvar for at præge det kunstneriske udtryk. Dette kommer særligt til udtryk ved bandets mange medrivende koncerter. Over årene er det blevet til mere end 750 optrædener verden over på ikoniske scener som Sydney Operahus, Elbphilharmonien, Operaen i København og ikke mindst fire shows på Roskilde Festival.

Bandet har tidligere udgivet dokumentarerne ‘An Island’ og ‘The Ghost of Piramida’, instrueret af henholdsvis Vincent Moon og Andreas Koefoed og er desuden medstiftere af internetradioen The Lake. Tidligere har bandet drevet pladeselskabet Rumraket, hvor de udgav musik med kunstnere som Grizzly Bear, amiina og Taxi Taxi!.

Om Andreas Johnsen

Den efterhånden legendariske, autodidakte auteur, Andreas Johnsen, har de sidste 22 år stået bag en perlerække af internationalt anerkendte, prisvindende dokumentarfilm, der er blevet vist verden over i biografer, på TV og sågar Netflix. Andreas Johnsen, der af flere kritikere er blevet kaldt en af vores bedste dokumentarister herhjemme, er kompromisløs i sin tilgang og sin metode og han producerer og filmer også altid sine film selv.

Praktisk information

Praktisk info før dit arrangement

Vi har samlet de vigtigste informationer som er gode at vide før, under og efter dit besøg i DR Koncerthuset.

Parkering og transport

Læs om transport til DR Koncerthuset, samt parkeringspladser- og takser.

Tilgængelighed

Information vedr. tilgængelighed i- og omkring DR Koncerthuset

Nyheder fra DR Koncerthuset

Hold dig opdateret om de seneste arrangementer.

Sociale Medier

Find DR Koncerthuset på diverse sociale medier

Praktisk information

Studie 2

Praktisk info før dit arrangement

Undgå print af billetter

Du kan fremvise din billet på din smartphone. For at vi let og hurtigt kan scanne din billet, bedes du skrue op for lysstyrken på displayet på din smartphone inden du stiller dig i kø.

Garderobe/tasker

Garderobe til både tasker og jakker i DR Koncerthuset er gratis. Der findes bemandet garderobe med begrænset kapacitet, samt en ubemandet garderobe. Overtøj og større tasker må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke medbringes i Koncertsalen eller studierne og skal derfor afleveres i garderoben.

Toiletter/Handicaptoiletter

Toiletter findes i Koncerthusets foyer niveau 1 (hoved foyeren) og i niveau minus 1 (ved Studie 2, 3 og 4). Der er yderligere toiletter på niveau 3, ved indgangen til parterre, samt niveau 4 ved indgangen til orkester A-B.

Tv-optagelser

Der kan forekomme tv-optagelser/transmissioner af enkelte arrangementer. Vi bestræber os naturligvis på at minimere eventuelle gener for vores publikum i forbindelse med disse tv-optagelser. Såfremt et arrangement optages til tv, vil det fremgå af din billet eller ved information via e-mail eller SMS forud for arrangementet.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt at  medbringe og indtage medbragt mad & drikke.

Barerne i foyeren sælger drikkevarer og snacks. Hvis der er pause i dit arrangement vil barerne også være åbne.

Det er også muligt at forudbestille tapas, eller booke middag i DR Koncerthusets restaurant.

Læs mere om tapas i DR Koncerthuset

Læs mere om Koncerthusets Restaurant

Rygning

Rygning er ikke tilladt indendørs i DR Koncerthuset.

Hittegods - hvis du glemmer en ejendel efter et arrangement

Alle glemte ejendele afleveres i receptionen i DR Byen efter Koncerthuset er lukket. Spørgsmål vedr. glemte ejendele, skal derfor ske ved direkte henvendelse til DR's hovedreception på tlf.: 35202640

Parkering og transport

DR Koncerthuset ligger på Ørestads Boulevard 13, København S, og der er gode transportmuligheder.

DR har indgået et samarbejde med Q-Park, som står for opsynet med P-pladsen ved metroen.

Du kan her se et kort over området. 

OBS! Parkering skal forudbetales.

Det vil sige at du i billetautomaten køber parkering til et bestemt tidsrum.

Parkering kan forudbetales i billetautomaterne på parkeringspladsen ved indtastning af bilens registreringsnummer. Alternativt kan parkering betales gennem EasyParks app.

NB: Du kan parkere gratis i afmærkede båse i op til 15 minutter ved af- og pålæsning. Husk P-skiven.

Priserne er:
Op til 1 time 20 kr.
Op til 2 timer 40 kr.
Op til 13 timer 60 kr.

EasyPark App

Det er muligt at betale og forlænge din parkering med EasyParks app. Områdekoden til DR Koncerthusets parkering er 3491.
Ved at benytte EasyParks app til betaling af parkering opkræves et tillæg på 15% af den samlede parkeringspris.

Handicapparkering

På parkeringsarealet findes ni gratis handicapparkeringspladser - husk synligt Handicapparkeringskort i forruden. Det er muligt at parkere bilen gratis på alle afmærkede parkeringspladser, hvis der ikke er flere ledige handicapparkeringspladser.

Hybrid- og elbiler

Der er et begrænset antal p-pladser med ladestandere. Du har mulighed for at lade din bil, mens du er til koncert i DR Koncerthuset. Vær dog opmærksom på, at der er begrænset ladetid på max fire timer og du skal derfor stille din P-skive. Al parkering med el-bil eller plugin-hybrid ved DR Koncerthuset, kræver betaling af P-afgift ved betalings-standerne på stedet.

Metro og bus

Der er metroafgange til og fra DR Byen-metrostation ca. hvert 5. min. Metroen kører hele døgnet alle ugens dage (den grønne linje M1 mod Vestamager).
Buslinje 33, 35, 77 og 78 har alle stoppested ved DR Byen på Amager Fælledvej. Herfra tager det kun få minutter at gå til DR Koncerthuset.

Cykler

Cykler kan parkeres under Metrobanen. Det er ikke tilladt at parkere sin cykel op ad DR Koncerthuset, da det kan blokere for flugtveje.

Tilgængelighed

Ved DR Koncerthuset forefindes 9 almindelige handicapparkeringspladser, samt seks større afsætningspladser, der reelt er p-pladser. Disse er placeret under metrobanen, vest for DR Koncerthuset, ca. 75 m. fra indgangen til Koncerthuset. Der findes yderligere 5 p-pladser til kassebiler og 1 p-plads til en liftbus. Desuden er der handicapparkeringspladser ved DR Byens reception langs Emil Holms Kanal (modsat DR Koncerthuset).

For synshæmmede er der etableret en ganglinje fra metrostationen til DR Byen.

Der er 16 kørestolspladser i Koncertsalen. De befinder sig bagest på Parterre, 1. Balkon og Orkester A. I Studie 2 er der 4-6 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning. I Studie 3 og 4 er der 2-4 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning.

Kørestolsbrugere, blinde eller andre med et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer, skal bestille billet gennem DR Koncerthusets Kundecenter og har mulighed for at tage en ledsager med uden ekstrabetaling. Ledsagerkortet skal vises/fremsendes til DR Koncerthusets Kundecenter ved billetbestilling.

DR Koncerthusets elevatorer kører til alle etager og der forefindes handicaptoiletter ved alle toiletgrupper.

Der er etableret teleslynge i alle DR Koncerthusets sale samt i hovedfoyeren.

Nyheder fra DR Koncerthuset

Vil du gerne holde dig opdateret om, hvad der sker i DR Koncerthuset og med ensemblerne? Så kan du tilmelde dig vores nyheder her.

Sociale Medier

Brug af sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelser med hele vores publikum.

DR Koncerthuset findes naturligvis også på de sociale platforme. Du finder os både på Facebook, Instagram, YouTube og Twitter. Her finder du nyheder om både stort og småt, så følg med hvis du aldrig vil gå glip af uforglemmelige, magiske oplevelser.

Facebook
Følg med på Facebook – her finder du nyt om både stort og småt. Her får du information om hvornår du skal sidde klar ved tasterne for at sikre dig billet til de mest populære koncerter, så du aldrig glipper de største, sejeste artister, som gæster DR Koncerthuset. Her finder du udvalgte videoer og kunstneriske indslag. Konkurrencer. Det er også her du kan få de første sneak peaks på vores kommende sæson og spændende arrangementer i pibeline.

Instagram

Vores smukke, magiske Koncerthus er selvfølgelig også på Instagram – så vi kan se hinanden og komme helt tæt på!

Dine oplevelser skal naturligvis deles på Instagram – og DR Koncerthuset er selvfølgelig med så vi kan dele alle de magiske øjeblikke.

Hvis du bruger Instagram, så tag alle dine koncert-skud med vores officielle hashtag #drkoncerthuset, så kan det være de kommer direkte i vores billedgalleri på facebook og på drkoncerthuset.dk

En sjælden gang imellem har vi af hensyn til de medvirkende kunstnere, radiolyttere og publikum restriktioner for brug af mobiltelefoner og mobile videooptagelser. Er der særlige regler for brug af digitale medier eller mobiltelefon under en koncert, så vil det tydeligt fremgå på informationen til arrangementet.

Youtube

Du kan naturligvis finde DR Koncerthuset på YouTube, hvor du kan se eller gense højdepunkter fra Koncerthuset. Her finder du unikt indhold der går bagom artisterne og dirigenterne - det er også her du kan finde detaljeret viden om husets akustik og arkitektur og her du kan høre Xtranumre med artister, som du aldrig før har hørt.

Twitter
Vi hedder selvfølgelig @drkoncerthuset – hvad hedder du? Del dine oplevelser, sig din mening, anmeld vores koncerter – del lige præcis det som du har på hjerte og brug vores officielle hashtag, #drkoncerthuset.

Relaterede arrangementer