Gaming X Symphony
Legends and quests in concert
Oplev lyden af episke spiluniverser, der vækkes til live af 150 musikere og sangere i Koncertsalen. DR Symfoniorkestret forvandler scenen til fortryllede musikalske landskaber fra legendariske spil som ’Legends of Zelda’ og ’League of Legends’ – med Eivør som special guest i bl.a. ’Legends never die’.
Store, ikoniske spil har store, symfoniske soundtracks. Og nu kan du opleve suset fra de bedste spil live i Koncertsalen.
Musikken fra de episke spiluniverser vækker minder hos enhver gamer – samtidig med, at den rammer alle, der elsker store soundtracks fra filmverdenen. I koncerten med DR Symfoniorkestret kan du bl.a. opleve musik fra klassikere som Halo, Legends of Zelda og World of Warcraft og nyere spil som God of War og Elder Scrolls V: Skyrim, som også bruger den storslåede, symfoniske lyd.
Koncertsalens fantastiske akustik og spektakulært lys- og laserdesign af Vertigo danner rammen om en enestående aften, hvor Eivør er solist i bl.a. League of Legends-superhittet Legends never die, mens David Bateson’s ikoniske Hitman-stemme sørger for ægte gamer-stemning til alle.
Glæd dig til at udforske kendte og ukendte spilverdener i selskab med over 150 medvirkende sangere og musikere fra DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret og de kendte podcast-værter fra Han Duo.
Vær med til at vælge musikken
Har du idéer til spil eller soundtracks, som skal være med i Gaming x Symphony, så skriv til os – så kan du være med til at vælge, hvilke soundtracks vi spiller.
Send en mail til gaming2024@dr.dk senest onsdag den 10. januar med dine ønsker og evt. link. Du må også meget gerne fortælle baggrunden for ønskerne.
Vi offentliggør det endelige koncertprogram fredag den 1. marts 2024 – men følg med på DR Koncerthusets Facebook og Instagram, hvor vi løbende deler nyt om koncerten.
Foreløbigt program:
League of Legends: Legends never die
God of War
Elder Scrolls V: Skyrim
Halo
Legends of Zelda
World of Warcraft
Diablo
Kunstnere:

David Bateson
Solist

Han Duo
Værter

Vertigo
Lysdesign

Robert Ziegler
Dirigent