Let's dance, Nielsen!
100 dansere og live symfoniorkester. Stærke rytmer, rå energi og højt tempo. Koncertsalen omdannes til en kæmpestor dansescene, når unge dansere fra hele landet møder DR Symfoniorkestret i en unik og sanselig danseforestilling, skabt af koreografen Tim Rushton til original musik af Carl Nielsen og Den Sorte Skole.
Hvad sker der, når Carl Nielsens dynamiske musik møder unge øjne, nye dansetrin, rå lydbilleder og spektakulært videodesign?
Gennem over et halvt år har 100 dansestuderende fra hele landet arbejdet intenst på danseforestillingen Let’s dance, Nielsen! sammen med koreografen Tim Rushton, kendt fra bl.a. Dansk Danseteater og Det Kgl. Teater. Nu indtager de unge dansere scenen i Koncertsalen med en forestilling fuld af energi, livskraft, humor – og frem for alt: musik.
Carl Nielsens kraftfulde 2. symfoni ”De fire temperamenter” opføres live på scenen af DR Symfoniorkestrets 100 musikere og dirigenten Stanislav Kochanovsky, mens nye toner komponeret og indspillet af DJ-duoen Den Sorte Skole skaber stærke lydbilleder mellem de symfoniske satser.
Hele Koncertsalen fyldes af spektakulært videodesign af scenografen Signe Krogh, og scenen er udvidet specielt til forestillingen for at kunne rumme de mange medvirkende.
Kom og oplev et unikt møde mellem dans og musik, fortid og nutid, lyd og visuals i DR Koncerthuset.
Forestillingen ’Let’s dance, Nielsen!’ er produceret af DR Musikariet.
Bemærk, at Den Sorte Skole ikke selv medvirker på scenen, men har komponeret og indspillet musik til forestillingen.
Fotokreditering: Daniel Villadsen Photography
Danser på foto: Oliver Vilhelmsen, DTAdans.
Medvirkende:
DR Symfoniorkestret
Stanislav Kochanovsky, dirigent
Dansere fra Oure Kostgymnasium, VIES (Vejle Idrætsefterskole), DTA (DTAdans fra Dansk Talentakademi, Holstebro), Det Kongelige Teater Balletskolen i Odense og KIES (Københavns Idrætsefterskole).
Koreografi: Tim Rushton
Musik: Carl Nielsen og Den Sorte Skole
Scenografi og lysdesign: Signe Krogh
Let’s Dance, Nielsen! er muliggjort med økonomisk støtte fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen legat og Augustinus Fonden
Kunstnere:

DR Symfoniorkestret
Orkester

Stanislav Kochanovsky
Dirigent