Anika
Studie 3
05. november 2025 KL. 20.30
Anika bevæger sig i krydsfeltet mellem musik, poesi og performancekunst. Med en rå og kompromisløs liveenergi inviterer hun publikum med ind i sit eksperimenterende univers af dub, postpunk og psykedeliske lydlandskaber.
Anika – alias Annika Henderson – er en britisk-tysk kunstner med rødder i journalistik og base i Berlin. Hun fik sit gennembrud i 2010 med det eksperimenterende debutalbum Anika, indspillet spontant med Beak>. Hendes udtryk kombinerer lydcollager, konfronterende tekster og en særegen solo-performancestil.
I 2021 fulgte albummet Change, præget af frustration og håb, og i 2025 udkommer Abyss, indspillet live til bånd i Hansa Studios. Albummet er en rå og intens rejse gennem tidens uro – en invitation til ærlighed og forløsning: “This is a space for you.”
Anika har arbejdet med bl.a. Exploded View, Gudrun Gut, Tricky og Jim Jarmusch og har optrådt globalt – fra Berghain til All Tomorrow’s Parties og Moog Festival. Hendes musik spænder over dub, postpunk og psykedelisk, med stemmen i centrum og elementer af drum’n’bass.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.