Clemens
Regnskabets time
Features: ATAF & YEPHA
Koncertsalen
25. oktober 2025 KL. 20.00
Clemens genopliver sit banebrydende debutalbum 'Regnskabets Time' i Koncertsalen. For sidste gang kan publikum opleve de legendariske tracks live, leveret med den rå intensitet og lyriske skarphed, der ændrede dansk rap.
Clemens sender sit debutalbum ´Regnskabets Time´ på afskedsturné.
En af Danmarks mest markante rappere, Clemens tager sit legendariske debutalbum Regnskabets Time med til Koncertsalen. Det bliver samtidig sidste gang nogensinde, at publikum kan opleve albummet live.
Da Regnskabets Time udkom i 1997, satte det en ny standard for dansk rap og gangster rap. Albummet blev hurtigt anerkendt som et af de vigtigste danske rapudgivelser nogensinde og markerede et afgørende vendepunkt i genrens udvikling herhjemme.
“For mig var Regnskabets Time en chance for at fortælle historier, der både var mine egne og en refleksion af den tid, vi levede i. Jeg glæder mig til at dele de sange live med både gamle og nye fans – for sidste gang” siger Clemens.
Med sine skarpe tekster, intense levering og rå autenticitet udfordrede albummet etablerede normer og satte fokus på sociale og personlige temaer, der stadig har genklang i dag. Med numre som "Den Lyriske 9mm", "Strandvasker", "En blåtonet gråzone" og titelnummeret "Regnskabets Time" cementerede Clemens sin position som en af de mest markante stemmer i dansk rap.
Stærke supportnavne på scenen
Clemens tager desuden tre stærke supportacts med sig på turnéen:
Ataf – gadelegenden, der indvarslede den såkaldte brune guldalder, vender tilbage.
Yepha – leverer punchlines og speedrap med kirurgisk præcision.
Flammen & O.T.S. crew – freestylefanatikerne, der får undergrunden til at brænde.
opdag mere
Program
Varighed 2 timer
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.


