Gobs
Ekstrakoncert
Koncertsalen
08. november 2025 KL. 20.00
flere datoer
Efter sin udsolgte akustiske koncert i den storslåede Christians Kirke vender Gobs nu tilbage til DR Koncerthuset – denne gang med en spektakulær 360° oplevelse i Koncertsalen.
Gobs er nu klar med sit fjerde studiealbum I Dag, I Morgen, 4Evigt – en kærlighedserklæring til sin forlovede Josephine i anledning af deres kommende bryllup.
Albummets single Igen & Igen strøg direkte til førstepladsen på Spotify og har allerede opnået guldstatus.
Som en forsmag på, hvad fremtiden bringer, inviterede 25-årige Victor Gaardboe til sin første akustiske koncert i den storslåede Christians Kirke i København. Koncerten blev udsolgt på blot 10 minutter og blev en kæmpe succes. Nu vender Gobs tilbage til DR Koncerthuset med en 360° koncertoplevelse i Koncertsalen.
Var du til fest i 2023, har du med garanti hørt Gobs’ megahit Tak For Sidst, som banede vejen for albummet Mellem Himmel & Jord. Albummet gik direkte ind som det mest lyttede i Danmark, mens Tak For Sidst satte rekorder og lå nummer ét på den officielle danske hitliste i hele 13 uger i træk.
Gobs har haft hele fem singler liggende som nummer ét på den danske chart. Med tæt på 400 millioner streams, radiohits som Frie Fugle feat. Hjalmer, og flere priser og nomineringer i bagagen har han for længst markeret sig som en af Danmarks stærkeste stemmer. Hans tre tidligere albums – INTET TIL ALT (2022), Knuste Hjerter Heler Aldrig (2023) og Mellem Himmel & Jord (2024) – har alle ligget øverst på den danske albumchart.