Loreen

Loreen

Studie 2

18. februar 2025 KL. 19.30

Event er afholdt

Loreen

Event er afholdt

Studie 2

18. februar 2025 KL. 19.30

om eventen

Den svenske Eurovision-vinder Loreen er tilbage i Danmark og indtager Studie 2 med sin spirituelle pop-musik. Kendt for sine stærke optrædener og hits som "Euphoria" og "Tattoo", inviterer hun publikum ind i sit univers af følelser og visuelle oplevelser.

Loreen fik sit musikalske gennembrud i 2012, da hun vandt Eurovision med sangen "Euphoria", som blev et stort hit og nåede topplaceringerne på hitlisterne i flere lande. I 2023 gentog hun succesen, da hun igen vandt Eurovision, denne gang med sangen ’’Tattoo’’. Dette var en historisk sejr for Sverige, som vandt Eurovision for syvende gang, og dermed har slået rekord. Derudover er Loreen den anden person i historien, og den første kvindelige artist, der har vundet Eurovision to gange.

Loreens fans kalder hendes musik spirituel pop. En betegnelse som Loreen også selv har taget til sig fordi den anerkender at der ikke er en barriere mellem hende som artist og hendes publikum. Som performer skaber hun verdener som suger lytteren ind i hendes univers. "That's why I love Eurovision so much – because it allows me to create an entire world when I'm on stage," udtaler Loreen. Hun beskriver Eurovision som en platform, der er et smukt og kærligt rum der samler folk omkring lyde og billeder. Hendes musik skal nydes på flere niveau: "As a listener, you have all the elements there: you can see it, hear it, feel it, smell it," udtaler hun. "My art isn't about one thing – it's the whole, it's the layers, it's the message."

Der er ingen tvivl om, at dette message rejser vidt og bredt: globalt har Loreen mere end 2 milliarder streams. Hendes fængslende elektropop-perle “Tattoo” toppede hitlisterne i 10 lande, inklusiv hendes hjemland Sverige, og nåede andenpladsen i Storbritannien. Hendes seneste single “Forever” bygger videre på den samme verden og univers som “Tattoo”. "In the first chapter of the story, which is Tattoo, you meet this entity – she's male, she's female, she's everything. She comes from the earth, from the dust, and it's very spiritual," forklarer Loreen. "And now in the second chapter, Forever, there is an awakening. It's about a moment where you've gone through all the earth and dust – you've gone through life – and you can see things clearly. You're leaving all your illusions behind and you're free."

Det er ikke kun på Eurovisions enorme scene at Loreen har haft succes som artist og performer, hun har også turneret flittigt, siden hun vandt i 2023 og har besøgt Danmark af flere omgange. Hun gav bl.a. en udsolgt koncert i Store VEGA, som fik 5/6 stjerner i en anmeldelse af XQ28. Derudover optrådte hun også på sidste års Jelling Musikfestival og Tinderbox i Odense.


LOREEN VIP SOUNDCHECK & Q&A EXPERIENCE
• En ståpladsbillet
• Early entry – adgang til DR studie 2 før gæster med standardbillet
• Få adgang til et før-show Soundcheck & Q&A med Loreen*
• Et souvenir VIP-laminat
• Mulighed for at shoppe merchandise før gæster med standardbillet
• On site eventpersonale & udleveringssted for merchandise

*Alle spørgsmål kan desværre ikke besvares under Q&A på grund af tidsbegrænsninger.

*Not all questions can be answered during the Q&A due to time constraints.

OBS:

Billetkøbere med billetter til koncerten i Poolen, København skal blot beholde deres nuværende billet og møde op til koncerten i Studie 2. 

 

opdag mere

youtube-thumbnail

Program

Varighed 2 timer og 40 minutter

Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.

Inkl.

2 x Support

Event er afholdt

Studie 2

18. februar 2025 KL. 19.30

PRAKTISK INFORMATION

Praktisk info før dit arrangement

Vi har samlet de vigtigste informationer som er gode at vide før, under og efter dit besøg i DR Koncerthuset.

Parkering og transport

Læs om transport til DR Koncerthuset, samt parkeringspladser- og takser.

Tilgængelighed

Information vedr. tilgængelighed i- og omkring DR Koncerthuset

Nyheder fra DR Koncerthuset

Hold dig opdateret om de seneste arrangementer.

Studie 2

Praktisk info før dit arrangement

Undgå print af billetter

Du kan fremvise din billet på din smartphone. For at vi let og hurtigt kan scanne din billet, bedes du skrue op for lysstyrken på displayet på din smartphone inden du stiller dig i kø.

Garderobe/tasker

Garderobe til både tasker og jakker i DR Koncerthuset er gratis. Der findes bemandet garderobe med begrænset kapacitet, samt en ubemandet garderobe. Overtøj og større tasker må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke medbringes i Koncertsalen eller studierne og skal derfor afleveres i garderoben.

Toiletter/Handicaptoiletter

Toiletter findes i Koncerthusets foyer niveau 1 (hoved foyeren) og i niveau minus 1 (ved Studie 2, 3 og 4). Der er yderligere toiletter på niveau 3, ved indgangen til parterre, samt niveau 4 ved indgangen til orkester A-B.

Tv-optagelser

Der kan forekomme tv-optagelser/transmissioner af enkelte arrangementer. Vi bestræber os naturligvis på at minimere eventuelle gener for vores publikum i forbindelse med disse tv-optagelser. Såfremt et arrangement optages til tv, vil det fremgå af din billet eller ved information via e-mail eller SMS forud for arrangementet.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt at  medbringe og indtage medbragt mad & drikke.

Barerne i foyeren sælger drikkevarer og snacks. Hvis der er pause i dit arrangement vil barerne også være åbne.

Det er også muligt at forudbestille en let anretning eller booke middag i DR Koncerthusets restaurant.

Læs mere om DR Koncerthusets restaurant

Rygning

Rygning er ikke tilladt indendørs i DR Koncerthuset.

Hittegods - hvis du glemmer en ejendel efter et arrangement

Alle glemte ejendele afleveres i receptionen i DR Byen efter Koncerthuset er lukket. Spørgsmål vedr. glemte ejendele, skal derfor ske ved direkte henvendelse til DR's hovedreception på tlf.: 35202640

Parkering og transport

DR Koncerthuset ligger på Ørestads Boulevard 13, København S, og der er gode transportmuligheder.

DR har indgået et samarbejde med Q-Park, som står for opsynet med P-pladsen ved metroen.

OBS! Parkering skal forudbetales.

Det betyder, at du skal købe parkering til et bestemt tidsrum, inden du forlader bilen.

Sådan betaler du:

  • Billetautomat: Køb parkering ved at indtaste bilens registreringsnummer i automaten på parkeringspladsen.

  • Parkeringsapp: Du kan også betale via appen og forlænge din parkering fra mobilen, hvis koncerten tager længere tid end forventet.

Vi anbefaler at bruge en parkeringsapp

Mange gæster oplever, at det giver ekstra tryghed at betale via en app, fordi du kan sætte lidt ekstra tid på fra start og stoppe parkeringen igen, når du sætter dig i bilen. På den måde undgår du både at betale for lidt og for meget – uden at skulle bruge telefonen under koncerten.

På DR Koncerthusets parkeringsområde kan du blandt andet bruge:

  • Q-Park App – oftest uden gebyrer

  • EasyPark – typisk med et servicetillæg på 15%. Områdekoden er 3491.

Bemærk: Har du betalt i automaten, kan parkeringstiden desværre ikke forlænges under koncerten.

Gratis korttidsparkering

Du kan parkere gratis i afmærkede båse i op til 15 minutter ved af- og pålæsning. Husk P-skiven.

Priser

  • Kl. 00.00–16.00: 30 kr. pr. påbegyndt time

  • Kl. 16.00–24.00: 20 kr. pr. påbegyndt time

Handicapparkering

På parkeringsarealet findes ni gratis handicapparkeringspladser - husk synligt Handicapparkeringskort i forruden. Det er muligt at parkere bilen gratis på alle afmærkede parkeringspladser til personbil*), hvis der ikke er flere ledige handicapparkeringspladser.
*) MC pladser og andre særligt afmærkede p-pladser må ikke benyttes!

Hybrid- og elbiler

Der er et begrænset antal p-pladser med ladestandere. Du har mulighed for at lade din bil, mens du er til koncert i DR Koncerthuset. Vær dog opmærksom på, at der er begrænset ladetid på max fire timer og du skal derfor stille din P-skive. Al parkering med el-bil eller plugin-hybrid ved DR Koncerthuset, kræver betaling af P-afgift ved betalings-standerne på stedet.

Metro og bus

Der er metroafgange til og fra DR Byen-metrostation ca. hvert 5. min. Metroen kører hele døgnet alle ugens dage (den grønne linje M1 mod Vestamager).
Buslinje 33 og 78 har begge stoppested tæt på DR Koncerthuset. Herfra tager det kun få minutter at gå.

Cykler

Cykler kan parkeres under Metrobanen. Det er ikke tilladt at parkere sin cykel op ad DR Koncerthuset, da det kan blokere for flugtveje.

Tilgængelighed

Ved DR Koncerthuset forefindes 9 almindelige handicapparkeringspladser, samt seks større afsætningspladser, der reelt er p-pladser. Disse er placeret under metrobanen, vest for DR Koncerthuset, ca. 75 m. fra indgangen til Koncerthuset. Der findes yderligere 5 p-pladser til kassebiler og 1 p-plads til en liftbus. Desuden er der handicapparkeringspladser ved DR Byens reception langs Emil Holms Kanal (modsat DR Koncerthuset).

For synshæmmede er der etableret en ganglinje fra metrostationen til DR Byen.

Der er 16 kørestolspladser i Koncertsalen. De befinder sig bagest på Parterre, 1. Balkon og Orkester A. I Studie 2 er der 4-6 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning. I Studie 3 og 4 er der 2-4 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning.

Kørestolsbrugere, blinde eller andre med et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer, skal bestille billet gennem DR Koncerthusets Kundecenter og har mulighed for at tage en ledsager med uden ekstrabetaling. Ledsagerkortet skal vises/fremsendes til DR Koncerthusets Kundecenter ved billetbestilling.

DR Koncerthusets elevatorer kører til alle etager og der forefindes handicaptoiletter ved alle toiletgrupper.

Der er etableret teleslynge i alle DR Koncerthusets sale samt i hovedfoyeren.

Nyheder fra DR Koncerthuset

Vil du gerne holde dig opdateret om, hvad der sker i DR Koncerthuset og med ensemblerne? Så kan du tilmelde dig vores nyheder her.