Queens Of The Stone Age
The Catacombs Tour
Koncertsalen
24. oktober 2025 KL. 20.30
Queens of the Stone Age vender tilbage til Danmark, når katakombernes ekko rammer København, og de amerikanske rockikoner indtager Koncertsalen. Koncerten er en del af The Catacombs Tour, inspireret af deres anmelderroste liveoptagelse Alive in the Catacombs fra Paris’ underjordiske gange.
SECURE TICKETS!
Vedr. handicap
FØRST TIL MØLLE! Du modtager købslink senest 5. august, og skal betale senest 5. august. ALLE øvrige billetter bookes online!
For "almindelig" plads med ledsager (ikke kørestolsbruger): Køb alle ønskede pladser online og kontakt os efterfølgende for refusion af en plads (forudsætter gyldigt ledsagekort).
Den amerikanske rockgruppe Queens of the Stone Age spiller i Koncertsalen som led i deres The Catacombs Tour – en tour, der udspringer af bandets anmelderroste liveoptagelse Alive in the Catacombs, indspillet i katakomberne i Paris.
Queens of the Stone Age har i snart tre årtier været garant for kompromisløs og nyskabende rockmusik – båret frem af Josh Hommes karakteristiske vokal og musikalske signatur, der veksler mellem det støjende, det snigende og det storladne. Bandet brød for alvor igennem med albummet Songs for the Deaf og hits som ”No One Knows” og ”Go With the Flow”, og har siden markeret sig med roste udgivelser som …Like Clockwork og Villains.
I efteråret vender bandet tilbage til Europa – og til Danmark – med The Catacombs Tour: En række helt særlige og intime koncerter på udvalgte spillesteder, hvor Queens of the Stone Age dykker dybere ned i deres mørkere lydlandskaber. Touren er inspireret af Alive in the Catacombs – bandets anmelderroste liveoptagelse fra katakomberne under Paris – og løftes af et særligt kurateret setup og udvalgte musikalske ensembles, der tilsammen skaber en koncertoplevelse uden fortilfælde i Queen of the Stone Ages historie.
Det bliver en sjælden chance for at opleve Queens of the Stone Age i et helt nyt lys – intenst, atmosfærisk og kompromisløst.