Ride
Support: Ethics
Studie 2
30. april 2025 KL. 20.30
Det britiske rockband Ride vender tilbage til Danmark, hvor de giver koncert i Studie 2 med sange fra deres nye album Interplay.
Ride er blevet anerkendt som en af de centrale pionerer inden for den alternative rockundergenre shoegaze, der fik stor betydning på Storbritanniens musikscene i begyndelsen af 1990'erne. Bandets to første album, Nowhere (1990) og Going Blank Again (1992), er blevet kritikerrost som to af de bedste shoegaze-album nogensinde, blandt andet af Pitchfork.
Ride vender nu tilbage med deres syvende studiealbum, Interplay fra marts i år. Det nye album er Oxford-kvartettens tredje siden deres gendannelse i 2014 og markerer nu en længere sammenhængende periode i deres anden fase end deres oprindelige som shoegaze-pionerer i 1990'erne, inden deres opbrud i 1996.
Interplay, som er co-produceret af Ride og Richie Kennedy, følger op på Weather Diaries fra 2017 og This Is Not A Safe Place fra 2019. Disse album genantændte Rides gnist til stor glæde for gamle fans samt introducerede et af generationens mest fremsynede guitarbands til et helt nyt publikum. Albummet forbinder alle tråde i deres karriere ved at tage de frenetiske guitarriffs, hypnotiske grooves og drømmende melodiske hooks fra deres tidlige værker og sætte dem ind i en mere ekspansiv sonisk ramme inspireret af 80'ernes popperler som Tears For Fears, Talk Talk og tidlig U2.
“It’s got a lot of references within the writing to earlier days,” fortæller sanger og guitarist Andy Bell. “Then on a sonic level, it’s got the feel of some of the later 90s stuff. There’s a grown-up-ness to it as well as the early influences coming through.”
Danske fans kan således godt begynde at glæde sig til at opleve nye såvel som gamle sange, når Ride står på scenen Studie 2.
opdag mere
Program
Varighed 2 timer og 30 minutter (Inkl. 30 minutters pause)
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Kunstnere

Ethics
Support
Duoen Ethics blander 90’er-guitarlarm, dekonstruerede trommebeats og store omkvæd i en nervøs cocktail, der både er ambitiøs og skrøbelig, støjende og poppet, kantet og udadvendt.