anaiis
CJF 2026
Studie 2
07. juli 2026 KL. 21.00
Oplev anaiis i Studie 2 under Copenhagen Jazz Festival 2026. Den fransk-senegalesiske sangerinde anaiis er et spændende nyt navn på den internationale musikscene, der med sin helt egen fremsynede blanding af genrer lader sig inspirere af tænkere og kunstnere som Nina Simone og James Baldwin.
Med udgivelsen af sit tredje og nyeste album, “Devotion & The Black Divine” (2025), har anaiis markeret sig som et markant navn blandt yngre kunstnere, der bruger egne erfaringer og holdninger direkte i musikken. Hendes karriere er vokset støt siden debutalbummet “Darkness at Play” (2018), og hun har i årenes løb delt scene med bl.a. Erykah Badu.
Hun er vokset op mellem Toulouse, Dakar, Oakland, New York, Dublin og bor i dag i London - et internationalt afsæt, der tydeligt kan høres i hendes musik. Her bevæger hun sig ubesværet mellem genrer og skaber et nysgerrigt og vellydende univers fra det dybe dubbede til det henslængt funky, altid med stemmen i centrum.
Teksterne kredser om følelser, forandringer og frihed - både i mødet med omverdenens strukturer og i de indre kampe, man bærer med sig.
Som ung blev hun optaget af afroamerikanske ikoner som Ella Fitzgerald og Nina Simone og deres evne til at lade stemmen rumme hele det menneskelige følelsesregister. Det førte videre til tænkere som bell hooks, James Baldwin, Alice Walker og Maya Angelou, der fortsat præger hendes kunstneriske ståsted.
DR Koncerthuset og Copenhagen Jazz Festival præsenterer en helt særlig stemme for fremtiden, når anaiis får sin danske debut.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
