claire rousay
a little death
Support: Søren Maria Buschmann
Studie 3
11. april 2026 KL. 20.30
Med a little death præsenterer claire rousay et værk, hvor refleksioner over fortiden former nutiden. Som produktiv multiinstrumentalist, producer og komponist skaber rousay grænseløs musik. Oplev hendes soniske mikrokosmos folde sig ud live i DR Koncerthuset.
Fra hyppige og anmelderroste samarbejder til filmkompositioner, fra egne værker til solopop, er rousays musik både delikat og kraftfuld, nænsomt konstrueret med en uformel intimitet. Hun sammensætter fundne lyde og field recordings med jordnære strygere, stateligt klaver og bearbejdet instrumentation og skaber en kompleks konstellation af følelser.
a little death illustrerer rousays evne til at forme soniske mikrokosmos af forskelligartede råmaterialer - verdener, hvor lyd og følelse er ét og det samme. Formet omkring optagelser indfanget i skumringen er værket en hyldest til tusmørkets blide bevægelser og skjulte uro.
De skiftende atmosfærer fungerer som perspektivfragmenter, og rousays blanding af pop-sensibilitet og kompositorisk skarphed forvandler abstrakte lyde til håndgribelige følelser. Oplev den varme, glimtende glød smelte sammen med mørket i Studie 3 i DR Koncerthuset.
Support: Søren Maria Buschmann
Som support på aftenen kan du opleve Søren Maria Buschmann som skriver, spiller og synger sange på dansk. Musik og tekst bevæger sig sammen mellem velkendte og mere abstrakte formationer. Tonesproget er båret af den akustiske guitar, frit og legende. Han udgav i 2020 albummet "BishBusch" under kunstnernavnet BishBusch, og udkommer i 2026 med ny musik.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
