DR Big Band feat. Etienne Charles
Caribbean Connection
Studie 2
06. november 2026 KL. 20.00
Den caribiske trompetist og komponist Étienne Charles møder DR Big Band i et farverigt festfyrværkeri af grooves, energi og varme rytmer. Der venter en sand musikfest med både kreolske, caribiske og amerikanske vibes – og et ekstra skud rytmisk energi fra den cubanske percussionist Eliel Lazo på scenen i Studie 2.
Fænomenet Étienne Charles indtager for første gang DR Koncerthuset med en pulserende caribisk musikfest!
Efter sidste sæsons Slave af Danmark-koncerter, hvor Charles stod bag en del af musikken, møder han nu DR Big Band live i en forrygende fusion af caribisk musik og moderne jazz.
Under titlen The Caribbean Connection præsenterer Étienne Charles numre fra sit nyeste album med bandet Creole Orchestra, blandet med musik fra hans tidligere samarbejde med DR Big Band, der fik publikum op af stolene i Studie 2.
Denne gang leder Étienne selv bandet med sin trompet og vokal, samtidig med at han har arrangeret al musikken i en koncert, hvor DR Big Bands stærke sound møder varme grooves og dansende rytmer.
Som gæstemusiker medvirker den cubanske percussionist Eliel Lazo, der endnu en gang fyrer op under bandet med eksplosiv energi – en ægte Caribbean Connection!
opdag mere
Program
Varighed 2 timer (Inkl. 30 minutters pause)
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Kunstnere

DR Big Band
Orkester

Étienne Charles
Trompet

Eliel Lazo
Percussion

