DR Big Band, Ivan Lins & New York Voices
Koncertsalen
04. juli 2026 KL. 21.00
Brasiliansk musiks grand old man Ivan Lins møder DR Big Band og vokalgruppen New York Voices som del af Copenhagen Jazz Festival 2026. Ti år efter deres første møde bliver der igen fyret op for brasilianske rytmer, bløde vokaler og lækre harmonier i et brag af en releasekoncert for et nyt, fælles album.
Den legendariske brasilianske komponist og musiker Ivan Lins blev opdaget af Quincy Jones i 1979. Siden dengang har han turneret i det meste af verden, og stjerner som Ella Fitzgerald, Sarah Vaughan og Sting har indspillet hans sange – sidstnævnte med en Grammy som resultat.
Denne sommeraften i DR Koncerthuset kan du opleve et længe ventet musikalsk gensyn mellem Ivan Lins, de fire topvokalister i New York Voices og et veloplagt DR Big Band. Der er gået ti år siden de sidst stod sammen på scenen i Koncertsalen, men nu er tiden inde til udgivelsen af det fælles album, som blev indspillet dengang – og det skal fejres!
Aftenen byder på en forførende blanding af MPB, bossanova, samba, pop og funk i geniale arrangementer for bigband og vokal af tyske Ralf Schmidt. Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2026, og som optakt har produktionen været på turné til Jazz Baltica i Tyskland.
Glæd dig til en aften fuld af varme, rytmer, lækker bigband-lyd og masser af formidabel vokal.
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Kunstnere

DR Big Band
Orkester

Ivan Lins
Komponist/Musiker

New York Voices
Vokalgruppe



