Fodboldlistens store VM-show
Feat. DR Vokalensemblet & gæster
Koncertsalen
16. maj 2026 KL. 19.30
Mærk fodboldfeberen, tag landsholdstrøjen på og kom i det helt rigtige VM-humør, når ’Fodboldlisten’ går live på scenen i Koncertsalen sammen med kendte gæster og sangerne i DR Vokalensemblet. En festlig optakt til den største VM-slutrunde nogensinde – for alle, der elsker bold og stærke fodboldsange!
Gæster: Josefine Høgh, Anders Agger og Mathias Hammer mfl.
Elsker du fodbold – eller er du bare vild med store sportsbegivenheder?
Så har du muligheden for at dele din begejstring med fodboldfans i alle aldre, når DR’s populære podcast ’Fodboldlisten’ for første gang nogensinde inviterer til VM-show i Koncertsalen!
Podcast-værterne Andreas Kraul og Thomas Loft er klar til den ultimative VM-optakt, hvor kendte gæster giver deres personlige ’take’ på fodbold og sommerens store begivenhed, og DR Vokalensemblet blænder op for alle tiders bedste fodboldsange på en måde, du garanteret aldrig har hørt før.
Kom og vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når ’Fodboldlisten’ varmer op til VM og hylder dansk fodbold gennem fem årtier – fra episke mål og legendariske spillere til melodierne, der har sat sig i hjertet hos alle os, der elsker fodbold.
Kunstnere

Andreas Kraul
Vært

Thomas Loft
Vært

DRVE Fodboldlisten
Kor

Mathias Hammer
Klaver

Anders Agger
Gæst

Josefine Høgh
Gæst