Good Neighbours
Studie 2
12. marts 2026 KL. 20.00
Englands nye indie-sensationer indtager Studie 2, når Good Neighbours gæster DR Koncerthuset. Duoen bag virale hits som ”Home” og det debutalbummet Blue Sky Mentality har på rekordtid erobret både TikTok, hitlister og millioner af fans – nu kan du opleve dem live.
Engelske indie-kometer fyrer op under Studie 2. Duoen Good Neighbours, der om kort tid udsender deres debutalbum ”Blue Sky Mentality”, giver koncert i Studie 2.
Det er blot halvandet år siden, Oli Fox og Scott Verrill udsendte deres første nummer som Good Neighbours. Ikke desto mindre har makkerparret på kort tid fået raketfart på karrieren, og nu tager de hul på et nyt kapitel med debutalbummet ”Blue Sky Mentality”.
Good Neighbours debuterede i starten af 2024 med singlen ”Home”, der med følelse og finesse bygger videre på 2010’er-indiepopmestre som MGMT, Empire of the Sun og Metronomy. Nummeret gik viralt på TikTok, opnåede 26. plads på den engelske hitliste, strøg ind på den toneangivende amerikanske Billboard Hot 100-liste og er i dag tæt på at have rundet 500 mio. afspilninger på Spotify.
Good Neighbours har været nomineret til BBC’s prestigefulde talentpris ”Sound of…” i selskab med bl.a. Chappell Roan, Doechii, Mk.gee og Kneecap, og til Brit Awards 2025 var de nomineret i kategorien ”Rising Star”. At Good Neighbours’ popularitet stiger eksplosivt, understreges af, at de pt. har 7,5 mio. månedlige lyttere på Spotify.
I oktober 2024 udkom Good Neighbours’ glimrende selvbetitlede debut-ep, og i 2025 har gruppen udsendt en håndfuld fremragende singler, der lover godt for det kommende album. De nye numre kan fans af melodiske indie-bangere glæde sig til at opleve live herhjemme, når Good Neighbours giver koncert den DR Koncerthuset.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.