Jacob Aksglæde
Studie 2
20. november 2026 KL. 20.30
Jacob Aksglæde indtager Studie 2 med et nyt, brandvarmt band og masser af opsparet energi. Efter tre år med intime soloshows skruer han op for volumen og giver sine største hits nyt liv i en festlig, nærværende og sprudlende koncertoplevelse.
Efter tre år på landevejen med intime solokoncerter er Jacob Aksglæde klar til at skrue op for volumen. Nu vender han tilbage til scenen med et helt nyt, brandvarmt band og inviterer til koncert i DR Koncerthuset.
Publikum kan se frem til en aften, hvor Aksglædes største hits får nyt liv pakket ind i energi, fællessang og den særlige varme, der har gjort ham til et fast navn på den dansk popscene.
"Når jeg går på scenen til november, vil det være 3 år siden jeg har spillet en headliner-koncert med mit band. Jeg har turneret landet rundt med mine solo-koncerter, samlet tanker, sange og ikke mindst ENERGI! Nu er jeg klar til at brænde det hele af til to store fester i København og Aarhus med et helt nyt brandvarmt band. Alt er nyt men alligevel føles det som hjemme at stå på scenen med et band foran jer!" fortæller Jacob Aksglæde.
Med fire EP’er, fire albums og hits som ”Giv Lys Igen”, ”PromilleRomantikken”, ”Halvgud”, ”Næste Sommer” og ”Fantomfølelser” har Aksglæde for længst cementeret sig som en af landets mest nærværende stemmer. Hans sange har lydt til både fester, forelskelser og eftertænksomme nætter og viser på det længe ventede album Blåbærvej nye sider af ham som artist.
Når Jacob Aksglæde igen stiller sig foran publikum med band, bliver det et comeback fyldt med nyt liv, nye arrangementer og en sprudlende energi, der samler alt det, man elsker ham for.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
