Nicklas Sahl
Koncertsalen
25. marts 2026 KL. 20.00
Nicklas Sahl indtager Koncertsalen med en aften i to akter: først helt solo – derefter i et intimt trioformat. Med hits som New Eyes, Planets og Four Walls har han allerede sat sit præg, og live viser han sig som en stemme i absolut særklasse med eminent guitarspil.
De fleste kender Nicklas Sahl fra radiohits som New Eyes, Planets og Four Walls. Men har du oplevet ham live? Måske på hans solotour i 2024, på festivalerne eller da han fortolkede Jeff Buckley ved jubilæumsfejringen af Grace i starten af 2025. I så fald har du med sikkerhed bemærket, at her er tale om en stemme i absolut særklasse, akkompagneret af et eminent guitarspil, der får vokal og guitar til at føles som ét.
Nicklas Sahl er uden tvivl en af sin generations stærkeste sangskrivere – noget både streamingtallene og hans utallige optrædener hjemme og i udlandet vidner om.
I Koncertsalen deler han aftenen i to: først helt alene på scenen – intenst og sårbart – og derefter i et nært sammenspil med sin trio. Publikum kan se frem til både inderlighed og store musikalske øjeblikke, når Nicklas Sahl indtager DR Koncerthuset.
“Det skal ikke være en hemmelighed, at det ikke er uden en smule skælven i stemmen, at jeg annoncerer to koncerter i så store og smukke sale. Det er et stort skridt at skulle tage, men også en kæmpe drengedrøm, som jeg glæder mig helt vildt til at udleve. Jeg gør mig sindssygt umage og jeg er slet ikke i tvivl om, at det her bliver nogle fuldstændig magiske aftener, hvor vi skal helt tæt på og helt op at flyve.” – Nicklas Sahl
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.


