SCOTT BRADLEE’S POSTMODERN JUKEBOX
THE FUTURE IS VINTAGE TOUR 2026
Studie 2
24. april 2026 KL. 20.00
Oplev Scott Bradlee’s Postmodern Jukebox i Studie 2 - en enestående mulighed for at se dem i fortryllende og intime rammer!
Det internationalt anerkendte musikerkollektiv Postmodern Jukebox vender tilbage med en ny stor turné, “The Future is Vintage Tour”, hvor fortidens musikalske stilarter møder nutidens største hits. I DR Koncerthuset kan publikum opleve ensemblets energifyldte show, når den karismatiske trup af sangere, dansere og instrumentalister inviterer til en aften fyldt med virtuositet, nostalgi og festlig sceneglæde.
På “The Future is Vintage Tour” sætter Postmodern Jukebox endnu en gang deres retro-præg på alt fra 70’ernes rockklassikere og 80’ernes britpop til nutidens hitlistefavoritter, filmtemaer og endda musik fra computerspil. Resultatet er en farverig koncertoplevelse med store vokalpræstationer og showstoppere, der kombinerer koncert, cabaret og musikalsk tidsrejse.
Postmodern Jukebox er kendt for deres karakteristiske tidsrejse i musikhistorien, hvor velkendte pophits får nyt liv i vintage-inspirerede arrangementer. I deres univers bliver moderne sange forvandlet til sprudlende fortolkninger i genrer som jazz, swing, soul og ragtime – leveret med både humor, personlighed og imponerende musikalitet.
