Sirvend & Mozart
Koncertsalen
26. marts 2026 KL. 19.30
Oplev Mozarts sprudlende Haffner-symfoni med den tyske dirigent Jesko Sirvend, kendt fra bl.a. Malko Konkurrencen og Den Klassiske Musikquiz på DR2. Denne aften får symfonien selskab af Ravels sensuelle valse og musik af ”den spanske Mozart”, Juan Arriaga.
OBS: Den oprindeligt annoncerede dirigent til denne koncert, Juanjo Mena, har desværre meldt afbud af helbredsmæssige årsager. Han erstattes af den tyske dirigent Jesko Sirvend.
Mozarts populære Haffner-symfoni har fået sit navn efter en af de mest fremstående familier i Salzburg i slutningen af 1700-tallet. Musikken bobler allerede fra starten, med blæsere, store spring og forrygende skalaløb. Kontrasten til ydersatsenes musikalske festfyrværkeri kommer i form af den elegante og delikate langsomme andensats.
Ligesom Mozart døde den spanske komponist Juan Arriaga alt for tidligt. Alligevel efterlod han sig en stor mængde fortræffelig musik, herunder flere vokalværker. I de to vokalværker til aftenens koncert, den dramatiske kantate Herminie og en arie fra operaen Medée, viser Arriaga sig som komponist med imponerende dramatisk sans. Solist er den norske sopran Berit Nordbakken, en af Nordens fremmeste fortolkere af tidlig musik.
Det var klavermusik af Schubert, der gav Maurice Ravel inspiration til sine otte ”ædle og sentimentale” valse. Her bliver den østrigske dans set gennem franske briller, med Ravels forførende og elegante orkesterkunst og umiskendelige harmonier. Denne aften åbner de koncerten på fornem vis, dirigeret af tyske Jesko Sirvend.
Ekstranummer
Efter koncerten kan du blive hængende i foyeren til en halv times ’Extranummer’, hvor du kan komme tættere på musikerne i DR Symfoniorkestret og opleve dem spille sammen i mere intime rammer. Til ’Extranummer’ er baren åben, lyset er dæmpet og musikerne har selv sammensat programmet og fortæller om musikken. ’Extranummer’ finder sted i DR Koncerthusets foyer og er inkluderet i koncertbilletten.
Få en forsmag på værkerne
Program
Varighed 1 time og 35 minutter (Inkl. 30 minutters pause)
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Ravel
Valses Nobles Et Sentimentales
Arriaga
Herminie
Arriaga
Arie Fra Operaen Médée
Mozart
Symfoni Nr. 35, Haffner
’Extranummer’
I foyeren efter koncerten (Varighed Ca. 30 min.)
Kunstnere

DR Symfoniorkestret
Orkester

Jesko Sirvend
Dirigent

Berit Norbakken
Sopran

