Sports in Symphony
We are the Champions
Koncertsalen
10. september 2026 KL. 19.30
flere datoer
Funklende medaljer. Nerver og nærkampe. Sejrsrus og glædestårer. DR Symfoniorkestret, DR Koncertkoret og gæster sætter musik til de afgørende øjeblikke, de stærkeste præstationer og de største helte fra sportens verden – både i virkeligheden og på filmlærredet. Vært: Tina Müller.
Alle holder vejret og tiden står stille, når de afgørende øjeblikke finder sted til de største sportsbegivenheder. Men når sejren er hjemme, bryder jubelen løs – og det samme gør musikken!
Musik og sport har til alle tider været tæt knyttet sammen, og de største sportsbegivenheder har deres helt egne kendingsmelodier, som fylder os med minder, forventning og følelser.
Denne aften i Koncertsalen blænder vi op for de mest storslåede og gribende toner fra sportens verden, fra ikoniske OL-fanfarer og episke soundtracks til udødelige hits og sejrshymner.
Over 100 medvirkende musikere og sangere fra DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret er klar til at fyre op under alle tiders rejse ind i sportens symfoniske hall of fame med legendariske toner fra John Williams’ Olympic Fanfare and Theme og Summon the Heroes, der blev spillet under OL i Atlanta.
Glæd dig til at høre Freddie Mercurys legendariske hit Barcelona og nogle af de største fodboldsange som You’ll Never Walk Alone, Liverpools ikoniske slagsang og UEFA hymnen hvor den store lyd fra DR Koncertkoret folder sig ud i Koncertsalen. Fra Filmens verden er ikoniske toner fra Rocky med Gonna Fly Now, og selvfølgelig Vangelis’ Chariots of Fire, som også blev spillet til åbningen af OL i London. Du kan selv være med til at hylde sportens helte, når orkester, kor, solister og ikke mindst publikum, samles i en episk udgave af kæmpehittet We Are the Champions.
Find dit mest sporty eller glamourøse outfit frem, tag dine yndlingsmedaljer med og vær klar til en aften, hvor du helt sikkert kan flyve hjem fra Koncertsalen!
Program
Varighed 2 timer og 10 minutter (Inkl. 30 minutters pause)
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
We Are the Campions
Queen
Olympic Fanfare and Theme
John Williams
Summon the Heroes
John Williams
Barcelona
Freddie Mercury
Olympic Fanfare / The Bugler's Dream
Leo Arnaud
Theme Rocky
Bill Conti
Main Title Chariots of Fire
Vangelis
UEFA Champions League Anthem
Britten
You’ll Never Walk Alone
Rodgers & Hammerstein
Garden Party / DR Sporten. 1990'erne
Mezzoforte
Kunstnere

DR Symfoniorkestret
Orkester

DR Koncertkoret
Kor

Tina Müller
Vært



