Yttling Jazz
Studie 3
27. februar 2026 KL. 20.30
Den svenske multikunstner Björn Yttling – kendt fra Peter Bjorn and John og som producer for bl.a. Lykke Li, Robyn og Franz Ferdinand – vender tilbage til sine jazzrødder med Yttling Jazz. Oplev projektet live i Studie 3 for første gang i Danmark.
To årtier efter debutalbummet med Yttling Jazz udgiver den verdenskendte indieproducer, sangskriver og kunstner Björn Yttling endelig opfølgeren ”Illegal Hit” den 26. september. Musikken bevæger sig frit mellem inspirationer som Charles Mingus, Brian Eno og Jan Johansson og præsenterer et moderne jazzudtryk, hvor improvisation møder komposition og produktion i særklasse..
Med sig på scenen har Yttling et hold af Sveriges mest innovative jazzmusikere – bl.a. Dan Berglund (E.S.T.) på bas og Fredrik Nordström på saxofon. Sammen skaber de et levende, legende og grænsesøgende musikalsk univers, hvor jazzen møder det eksperimenterende og det melodiske.
Glæd dig til en aften med musik i verdensklasse fra en af Nordens mest alsidige kunstnere.
Line-up:
Björn Yttling - klaver
Fredrik Rundqvist - trommer
Pär-Ola Landin - kontrabas
Jonas Kullhammar - saxofon
Fredrik Nordström - saxofon
Tobias Wiklund - trompet
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.


