Blomstedt & Bruckner
Koncertsalen
15. april 2027 KL. 19.30
flere datoer
Intet kan måle sig med kombinationen Bruckner, Blomstedt og DR Symfoniorkestret – en musikalsk treenighed, der gang på gang har leveret dybde, varme og storhed. Ved denne koncert dirigerer den næsten 100-årige dirigent Bruckners mest visionære symfoni, mens Haydn giver os en fængende og festlig appetitvækker.
Der sker noget særligt, hver gang Herbert Blomstedt vender tilbage til det orkester, han første gang dirigerede i 1955 – ikke mindst når han har Anton Bruckners musik med sig. Ingen komponist formår som Bruckner at forbinde det menneskelige med det åndelige, og ingen dirigent kan måle sig med Blomstedts erfaring i at forløse musikkens kraft og dynamik.
Bruckner betragtede Symfoni nr. 6 som sit modigste værk – et kortere, lysere og mere rytmisk levende værk end sine søstersymfonier, ofte beskrevet som hans Askepot-symfoni. Her får komponistens sagnomspundne gotiske strukturer en særlig elegance – rolig, øm, ophøjet og ædel.
Koncerten indledes med musik, der også stammer fra Østrig, men er inspireret af London. Da Haydn besøgte den engelske hovedstad i 1790’erne, blev han modtaget som verdens største musiker. Hans gave til londonerne var en række symfonier, hvoraf den sidste bærer navnet London – et værk med umådelig karisma, humor og umiddelbarhed, skabt med det enkle formål at glæde og underholde.
Program
Varighed 2 timer og 10 minutter (Inkl. 30 minutters pause)
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Haydn
Symfoni nr. 104, London
Bruckner
Symfoni nr. 6
Kunstnere

DR Symfoniorkestret
Orkester

Herbert Blomstedt
Dirigent



