Shokhakimov & Milling
Koncertsalen
29. april 2027 KL. 19.30
Den karismatiske dirigentkomet Aziz Shokhakimov leder for første gang DR Symfoniorkestret i den eventyrlige orkesterfortælling om Sheherazade og Hornemans dramatiske Gurre-suite. Brahms’ glødende sange om liv og kærlighed lover indre fred, båret af den danske verdenssanger Stephen Milling.
Mange myter knytter sig til kong Valdemar, blandt andet fortællingen om, at han efter at have bespottet Gud blev dømt til hver nat at drive sine jagthunde fra Vordingborg til Gurre. I 1899 præsenterede Holger Drachmann sit nye skuespil Gurre på Det Kongelige Teater. Det blev en fiasko. Det gjorde den dramatiske og lyriske musik, som C.F.E. Hornemann havde skrevet til forestillingen, til gengæld ikke.
Aziz Shokhakimov – en dirigent, der mestrer kunsten at fremmane en sitrende atmosfære – debuterer med DR Symfoniorkestret i et udvalg af højdepunkter fra Hornemanns Gurre-suite, side om side med et af orkesterlitteraturens største fortællende værker – Rimskij-Korsakovs vilde og hypnotiske rejse gennem oprørte have, knusende skibbrud og fantastiske visioner i Sheherazade.
Indimellem de to dramatiske værker venter noget helt andet. I 1896 skabte den aldrende Brahms en række glødende sange om liv og død med udgangspunkt i bibelske tekster om kærlighed og trøst. En af verdens mest anerkendte bassangere, danske Stephen Milling, levendegør Brahms’ sange med sin stemme af enestående tyngde og varme.
Program
Varighed 2 timer (Inkl. 30 minutters pause)
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
C.F.E. Horneman
Gurre-suite
Brahms
Vier ernste Gesänge
Rimskij-Korsakov
Sheherazade
Kunstnere

DR Symfoniorkestret
Orkester

Aziz Shokhakimov
Dirigent

Stephen Milling
Bas



