Nathanaël Iselin
Nathanaël Iselin, Frankrig (30 år)
Nathanaël Iselin indledte sin karriere i 2021 hos Aarhus Symfoniorkester, hvor han var den første assisterende dirigent nogensinde.
Samme år vandt han den finske internationale Jorma Panula dirigentkonkurrence, og han blev derefter udpeget som ’Conductor in Residence’ hos det Islandske Symfoniorkester.
Hans studier har bragt ham vidt omkring i Europa: både til konservatorier i Helsinki, Zürich, Paris og København.
Han har deltaget i masterclasses hos og haft mentorer som bl.a. Fabio Luisi, Susanna Mälkki og Sakari Oramo, og han har allerede stået på dirigentpodiet foran orkestre som WDR Symfoniorkester, DR Symfoniorkestret, Singapore Symfoniorkester og Orchestre National de France.
Han begyndte sin musikalske karriere som slagtøjsspiller, og han har blandt andet samarbejdet med det franske Ensemble Intercontemporain.